Synlighed – også på bundlinien!

Det nye domicil på Mariendahlsvej opført i totalentreprise af Fredborg AS er blevet samlingspunktet for virksomhederne SEC, S-E-T, Ecofoss og green:ID som tidligere har ligget på forskellige adresser.

Det betyder langt bedre logistik, mere lagerplads, optimeret synergi og præsentabel modtagelse af både kunder og leverandører.

 CEO Jeppe Ruseng Hansen udtaler om resultatet

”Jamen, det har kort og godt været en langt større succes end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Værdien af byggeriet kan efter ganske få måneder aflæses direkte på bundlinjen i form af både øget salg, flere kunder og nye interessante leverandører og samarbejdspartnere. Det er ovenikøbet også blevet nemmere at tiltrække nye medarbejdere!
Nu er vi mere synlige og der er ingen tvivl om, at vores nye domicil sender det helt rigtige signal ift. vores miljøbevidsthed og lave energiforbrug – helt i tråd med vores LED-belysningsløsninger og tekniske installationer til transportsektoren.
Fra at have afdelinger i både Viborg og Aarhus har vi nu samlet alle vores medarbejdere i Viborg i vores nye domicil, hvilket klart har optimeret vores interne processer og logistik.”

”Mht. samarbejdet med Fredborg A/S har jeg kun godt at sige. Vi har lagt meget stor vægt på det meget åbne og tætte samarbejde, hvor der er blevet lyttet til vores krav og ønsker, men bestemt også den åbenhed omkring de udfordringer, der opstod, da krigen i Ukraine brød ud midt i byggeprocessen. Her fandt Fredborg hurtigt alternative materialer og løsninger, der gjorde, at vi kom i mål med et byggeri, vi er meget tilfredse med – til aftalt tid.”

 

Vi glæder os til at bygge for din virksomhed

Kontakt os på:
Tlf.: (+45) 86 69 60 35

Email: info@fredborg.dk

Fredborg A/S
Nørremarkvej 14
8832 Skals
CVR nr.: 32320724